Introduktion – kend din målgruppe
At kende sin målgruppe er selve fundamentet for al markedsføring. Uden indsigt i, hvem du taler til, risikerer du at spilde tid, ressourcer og penge på budskaber, der ikke rammer.
Faktisk viser en rapport fra HubSpot (2023), at virksomheder, der arbejder systematisk med målgruppeanalyse, opnår op til 60 % højere konverteringsrater end dem, der ikke gør. Og ifølge McKinsey oplever 71 % af forbrugerne, at de forventer personaliseret kommunikation – ellers vælger de en anden udbyder.
Med andre ord: Hvis du skyder med spredehagl, rammer du sjældent noget.
Arbejder du allerede med annoncer eller content, så sørg for at koble det til en klar målgruppe og en samlet strategi for online markedsføring.
Et tydeligt valg af målgruppe gør også din identitet skarpere – se vores guide til branding & visuel identitet.
Vil du se, hvordan målgruppeanalyse hænger sammen med søgeord? Læs vores gratis SEO-guide.
Forestil dig, at du bruger tid, penge og energi på annoncer, en ny hjemmeside eller kampagner på sociale medier – men budskaberne rammer helt ved siden af.
Uanset om du driver en mindre virksomhed, lige er startet som iværksætter, eller sidder som studerende og kæmper med en opgave om SMP-modellen, så kommer du ikke udenom ét spørgsmål:
Hvem er det egentlig, du prøver at ramme?
Forestil dig, at du bruger tid, penge og energi på at lave annoncer, en ny hjemmeside eller kampagner på sociale medier – men budskaberne rammer helt ved siden af. Det svarer til at skyde med spredehagl: meget rammer ingenting, og det der rammer, er tilfældigt.
Derfor er denne guide din genvej til at forstå, finde og arbejde strategisk med din målgruppe. Vi kombinerer:
🔹Praksis: trin-for-trin guides, cases fra virkelige virksomheder og værktøjer, du kan tage i brug med det samme.
🔹Teori: modeller og metoder, som bruges på handelsskoler og akademiuddannelser (SMUK, SMP, Minerva m.fl.), så du også kan bruge indholdet i en opgave eller præsentation.
🎯 Guiden er skrevet med to målgrupper i tankerne:
1. Selvstændige/iværksættere, der vil ramme kunder skarpere og styrke deres forretning.
2. Studerende, der søger letforståelige forklaringer og praktiske eksempler, der kan kobles til pensum og eksamener.
Leder du efter flere modeller og eksempler, så dyk ned i vores markedsføringsblog.
Hvad er en målgruppe?
En målgruppe er ganske enkelt den gruppe af mennesker, som en virksomhed ønsker at nå med sit produkt eller sin service. Men bag den enkle definition gemmer sig en masse nuancer, som gør hele forskellen i markedsføring.
Når målgruppen er afgrænset, kan du designe en side, der rammer præcist – se vores WordPress-hjemmeside guide.
🎓 Den teoretiske definition
I lærebøgerne defineres en målgruppe ofte som “den gruppe af forbrugere, der har ensartede behov, adfærd eller karakteristika, og som virksomheden vælger at henvende sig til med sine marketingaktiviteter.”
Det betyder, at du aldrig bare kommunikerer til “alle” – du udvælger en delmængde, hvor sandsynligheden for at ramme rigtigt er størst.
🛠 Den praktiske forklaring
Tænk på målgruppen som “de mennesker, du taler direkte til”.
🔹Hvis du er frisør i Randers, er din målgruppe måske kvinder 25–55 år i lokalområdet, der prioriterer kvalitet fremfor pris. Her kan du fx bruge Danmarks Statistik til at se, hvor mange kvinder i netop den aldersgruppe, der bor i Randers Kommune.
🔹Hvis du sælger B2B-software, er din målgruppe måske marketingchefer i små- og mellemstore virksomheder, der mangler et nemt system til at holde styr på leads. Her kan du fx bruge CVR’s Virksomhedsregister til at finde ud af, hvor mange virksomheder i en bestemt branche eller region, du potentielt kan ramme.
Ved at kombinere indsigt i hvem folk er (fx køn, alder, bopæl) med hvor virksomhederne er (branche, størrelse, lokation) kan du hurtigt få et langt skarpere billede af, hvordan din målgruppe ser ud i virkeligheden.
Når målgruppen er afgrænset, kan du designe en side, der rammer præcist – se vores WordPress-hjemmeside guide.
Har du brug for et samlet set-up til leadgenerering og nurturing, så læs mere om online markedsføring.
Når du kender din målgruppe, kan du designe en hjemmeside, der rammer præcist. Se hvordan i vores WordPress webdesign guide.
🔎 Tre typer målgrupper
En målgruppe er den gruppe af mennesker, som din virksomhed ønsker at nå med sit produkt eller sin service. Det kan være en smal gruppe (fx nybagte forældre) eller en bredere (fx alle små og mellemstore virksomheder i Danmark).
Målgruppen kan opdeles i:
Primær målgruppe
Dem, du aktivt kommunikerer til.
Sekundær målgruppe
Grupper, der ligner den primære og indirekte påvirkes.
Markedets målgruppe
Mennesker, du ikke bevidst kommunikerer til, men som alligevel kan opdage dig.
Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi din indsats (og dit budget) altid skal rettes mod den primære målgruppe først.
Det styrer bl.a. valg af kanaler som SoMe og Google (SEO/Ads) samt din tone-of-voice.
📈 Hvorfor betyder det noget?
Når du definerer din målgruppe præcist, får du et kompas til resten af din markedsføring. Det styrer:
🔹Hvilke kanaler du skal bruge (SoMe, Google Ads, events).
🔹Hvilket sprog og tone-of-voice du skal vælge (formelt, uformelt, visuelt, humoristisk).
🔹Hvordan du kan opbygge en hjemmeside, der konverterer (→ her kan du læse vores guide til SEO-optimeret WordPress-hjemmeside).
Få overblik over, hvor du får mest værdi for pengene i din online markedsføring.
Lær at omsætte målgruppeindsigt til identitet i vores branding-guide.
Og se hvordan indsigter binder din kommunikation sammen med kunderejsen.
Hvorfor er det vigtigt at kende sin målgruppe?
At kende sin målgruppe er ikke bare en akademisk øvelse – det er direkte forbundet med, om din markedsføring virker eller ej. Når du rammer de rigtige mennesker med det rigtige budskab, sker der tre ting: dine annoncer bliver billigere, dine kunder bliver mere loyale, og din virksomhed oplever reel vækst.
📊 Fakta og tal
🔹Ifølge HubSpot oplever 63% af marketingfolk, at den største udfordring er at skabe trafik og leads. En klar målgruppeanalyse gør det nemmere at tiltrække de rigtige besøgende til din hjemmeside (HubSpot, State of Marketing 2024).
🔹McKinsey har vist, at virksomheder, der arbejder systematisk med kundeindsigt, i gennemsnit øger deres profit med 60% mere end virksomheder, der ikke gør (McKinsey, The Value of Customer Insight).
🔹I Danmark kan du via Danmarks Statistik se befolkningstal fordelt på køn, alder og geografi – en guldgrube til at underbygge din målgruppeanalyse.
🎯Fire grunde til, at målgruppekendskab er altafgørende
Mere præcise kampagner
Tilpasse budskaber, så de rammer pDu spilder ikke penge på at ramme folk, der alligevel aldrig ville købe dit produkt.ræcist.
Lavere omkostninger pr. kunde
Når dine annoncer er målrettede, falder prisen pr. klik og pr. konvertering markant (særligt på Google Ads og Meta).
Stærkere branding og positionering
Din kommunikation bliver genkendelig og relevant – folk føler, at du taler direkte til dem.
Bedre produktudvikling
Kendskab til målgruppen giver dig indsigt i nye behov og trends, så du kan udvikle produkter, der rammer rigtigt.
🛠 Et par eksempler
🔹En lokal café i Aarhus fik markant mere ud af sin markedsføring, da de skar alt overflødigt væk og fokuserede på studerende som primær målgruppe. Resultatet? Flere gentagne besøg og højere omsætning på de travleste ugedage.
🔹I et studiemiljø kan du bruge en målgruppeanalyse til at gøre din opgave skarpere. I stedet for at skrive “unge i Danmark”, kan du afgrænse til “unge mellem 18–25 år på videregående uddannelser i Østjylland” og underbygge det med data fra Danmarks Statistik.
Hvis du vil have tekster, der både lyder som dig og hjælper dig i Google, kan du læse mere om SEO-tekster og tekstforfatning hos MCCreative – og så finder vi en løsning sammen.
Teoretiske modeller til målgruppeanalyse
Når man taler om målgrupper i en faglig eller akademisk kontekst, er der en håndfuld modeller, som går igen på handelsskoler og videregående uddannelser. Modellerne kan måske virke teoretiske på papiret – men de er guld værd, når du skal strukturere din analyse og argumentere for dine valg.
Her gennemgår vi de mest anvendte:
SMP/STP-modellen (Segmentering – Målgruppevalg – Positionering)
SMP-modellen opdeler arbejdet i segmentering, målgruppevalg og positionering – et klassisk værktøj til målgruppeanalyse.
Hvad er det? En klassisk model, der opdeler processen i tre trin: først segmenterer du markedet, altså finder ud af hvor stort markedet er og den potentielle markedsomsætning. Derefter vælger du din målgruppe, og til sidst positionerer du din virksomhed i forhold til konkurrenterne.
Hvornår bruges den? Når du vil skabe et struktureret overblik over, hvem du taler til, og hvordan du skiller dig ud.
Praktisk eksempel: Hvis du driver en webshop med sportstøj, kan du segmentere markedet (løbere, fitnessudøvere, cyklister), vælge din målgruppe (fx unge løbere 18–30 år), og positionere dig (fx som det bæredygtige alternativ til Nike).
Har du brug for en ramme til at strukturere arbejdet, så start med SMP/STP-tænkning i praksis.
Vil du løfte udtrykket på din hjemmeside med billeder, der skaber troværdighed, kan du se billeder til hjemmeside hos MCCreative – og så tager vi en uforpligtende snak om behovet.
SMUK-modellen (Størrelse, Målbarhed, Tilgængelighed, Konkurrence/profit)
SMUK-modellen bruges til at vurdere, om en målgruppe er attraktiv – med fokus på størrelse, målbarhed, tilgængelighed og konkurrence.
Hvad er det? En tjekliste, der hjælper dig med at vurdere, om en målgruppe er attraktiv.
Hvornår bruges den? Når du står med flere potentielle målgrupper og skal prioritere, hvor du bruger dine ressourcer.
Praktisk eksempel: En lokal frisør kan vurdere, om hendes målgruppe “unge studerende i Randers” er stor nok (størrelse), kan findes på sociale medier (målbarhed), kan nås via kanaler som Instagram (tilgængelighed), og om de giver nok profit i forhold til konkurrence fra billige klippekæder.
Brug SMUK-modellen til at vurdere, om et segment er værd at satse på.
Minerva-modellen
Conzoom-modellen opdeler danske forbrugere i ni hovedgrupper og 39 segmenter – en detaljeret tilgang til målgruppeanalyse i Danmark.
Minerva-modellen opdeler målgrupper i farvezoner baseret på livsstil og værdier – fx blå (moderne & materialistisk) eller grøn (moderne & idealistisk).
Hvad er det? En livsstilsmodel udviklet i Danmark, der inddeler befolkningen i farvezoner (blå, grøn, rosa, violet) baseret på værdier, holdninger og livsstil.
Hvornår bruges den? Når du vil forstå forbrugernes værdier og motivationer – ikke kun deres alder og køn.
Praktisk eksempel: Et økologisk supermarked vil sandsynligvis rette sig mod den grønne Minerva-zone (fokus på bæredygtighed og etik), mens et luksusbrand kan finde kunder i den blå zone (økonomisk succes og status).
Forstå værdier og livsstil med Minerva-modellen.
Conzoom-modellen
Conzoom-modellen opdeler danske forbrugere i ni hovedgrupper og 39 segmenter – en detaljeret tilgang til målgruppeanalyse i Danmark.
Hvad er det? En segmenteringsmodel fra Experian, der opdeler danskerne i 9 grupper og 36 undergrupper baseret på demografi, økonomi og livsstil.
Hvornår bruges den? Når du vil arbejde med meget detaljerede segmenter – især hvis du laver B2C-markedsføring i Danmark.
Praktisk eksempel: Hvis du sælger børnevenlige produkter, kan Conzoom hjælpe dig med at finde præcis, hvor mange børnefamilier der bor i et område, og hvilke indkøbsvaner de har.
Få data-drevne segmenter i Danmark via Conzoom-segmentering.
Hofstedes kulturteori
Hofstedes model viser seks kulturelle dimensioner, som påvirker hvordan målgrupper i forskellige lande træffer beslutninger.
Hvad er det? En model, der analyserer kulturer ud fra seks dimensioner (fx magtdistance, individualisme, usikkerhedsundgåelse).
Hvornår bruges den? Når du arbejder internationalt og skal forstå forskelle i købsadfærd på tværs af lande.
Praktisk eksempel: En dansk webshop, der vil ind på det tyske marked, skal være opmærksom på, at tyskerne scorer højt på “usikkerhedsundgåelse” – de vil have klare garantier, returneringsmuligheder og gennemskuelige kontrakter.
Læs også: AIDA, 7P i marketing, kvantitativ metode og kvalitativ metode.
Overblikstabel: Teori i praksis for målgrupper
| Model | Fokusområde | Hvornår du bruger den | Eksempel i praksis |
| SMP/STP | Segmentering og positionering | Strukturere analyse og valg af målgruppe | Webshop vælger unge løbere som målgruppe |
| SMUK | Attraktivitet af segment | Vurdere om en målgruppe er værd at satse på | Frisør vurderer studerende i Randers |
| Minerva | Livsstil og værdier | Forstå motivation og holdninger | Øko-supermarked målretter grøn zone |
| Conzoom | Demografi + adfærd | Detaljeret segmentering i DK | Identificere børnefamilier i område |
| Hofstede | Kulturforskelle | Internationale markeder | Dansk webshop tilpasser sig Tyskland |
Trin-for-trin guide: Sådan laver du en målgruppeanalyse
Start med at spørge: Hvilket behov eller problem løser jeg for kunden?
Eksempel: Hos MCCreative hjælper vi virksomheder, der ikke selv har styr på deres online tilstedeværelse, med at få en professionel og SEO optimeret hjemmeside samt en klar visuel identitet på tværs af platforme.
Eksempel: Har du brug for en professionel og SEO-optimeret side, så se vores WordPress-løsning.
En målgruppeanalyse behøver ikke være kompliceret. Følger du en simpel proces, kan du på kort tid få en skarp forståelse for, hvem dine kunder er – og hvordan du bedst rammer dem. Her er seks trin, du kan bruge i både eksamensopgaver og din virksomhed:
Kom i gang med data: kvantitativ metode (spørgeskema) og kvalitativ metode (interviews).
Trin 1: Definér problemet dit produkt løser
Alle produkter eller services eksisterer, fordi de løser et problem. Første skridt er derfor at beskrive: Hvad hjælper jeg mine kunder med?
🔹En fysioterapeut hjælper med smerter i kroppen.
🔹En webshop med bæredygtigt tøj hjælper med at dække behovet for mode – uden dårlig samvittighed.
👉 Tip: Jo skarpere du er på problemet, jo lettere bliver det at afgrænse målgruppen.
Vurder segmenters attraktivitet med SMUK-modellen og forstå værdier med Minerva-modellen.
Trin 2: Indsaml data
Her handler det om at få konkrete indsigter – ikke bare mavefornemmelser. Du kan bruge:
Sekundære kilder:
Statistik fra Danmarks Statistik, brancheanalyser, Google Trends. Altså officielle databaser, rapporter og analyser.
Digitale værktøjer:
Danmarks Statistik → befolkningstal.
CVR-registeret → antal virksomheder i en branche.
Google Trends → se hvad folk søger på.
Trin 3: Segmentér Markedet i Målgrupper
Når du har data, opdeler du markedet i segmenter. Du kan bruge klassiske kriterier som:
Demografi:
Alder, køn, indkomst, job.
Geografi:
Hvor bor de?
Psykografi:
Værdier, livsstil, interesser. (Minerva modellen)
Adfærd:
Købsfrekvens, loyalitet, kanalpræferencer(online adfærd).
Brug fx SMUK-modellen til at vurdere, om et segment er attraktivt:
Størrelse
Er segmentet stort nok?
Målbarhed
Kan det beskrives med data?
Tilgængelighed
Hvilke kanaler kan vi nå dem igennem?
Konkurrence og Profit
Kan vi tjene penge og skille os ud fra konkurrenterne?
Skal du have designet en ny hjemmeside?
Trin 4: Skab personas
En persona er en fiktiv repræsentation af et kundesegment – en slags prototype på din kunde.
Udarbejd 1–3 fiktive kundeprofiler, som repræsenterer dine vigtigste målgrupper. Inkludér deres behov, udfordringer, motivationer og medievaner.
Skal vi afgrænse din målgruppe og lægge en søgeordsplan? Få sparring i online markedsføring.
Eksempel fra MCCreative:
Persona 1: Iværksætter
Mette, 34 år, I forbindelse med sin klinik driver hun en lille website fra hjemmet, mangler en professionel hjemmeside og søger en partner, der kan hjælpe med SEO og branding.
Persona 2: Den ambitiøse studerende
Jonas, 22 år, læser markedsføring, har brug for konkrete modeller og cases til sin eksamensopgave og leder efter en praktik plads.
Brug for hjælp til Online Markedsføring?
Trin 5: Brug kundeanmeldelser og feedback til at spotte pains & gains
En hurtig genvej til målgruppeindsigt for en ny iværksætter er at læse online anmeldelser – både dine egne og konkurrenternes.
Pains
findes i de kritiske anmeldelser (fx dårlig service, uklare priser).
Gains
findes i de positive (fx god rådgivning, hurtig levering).
🔹Hvad elsker de?
🔹Hvad frustrerer dem?
🔹Hvorfor valgte de dig frem for konkurrenten?
👉 På den måde kan du målrette din kommunikation direkte ind i kundernes virkelighed og bruge deres eget sprog i din markedsføring.
Oversæt pains og gains til konkrete forbedringer i annoncering og content.
Når personas er på plads, så tilpas udtryk og sprog via visuel identitet og tone-of-voice.
Trin 6: Test og optimer løbene
En målgruppeanalyse er aldrig færdig. Markeder ændrer sig, og dine kunder udvikler sig. Derfor skal du jævnligt:
🔹Tjekke nye data.
🔹Opdatere dine personas.
🔹Justere dine kampagner.
👉 Her kan du koble analysen sammen med SEO-optimering, hvor søgeordsdata hele tiden giver et billede af, hvad folk leder efter.
📌 Følger du de seks trin, går du fra gætværk til viden – og det er her, både virksomheder og studerende kan skabe reel værdi.
Brug løbende søgedata og UX-forbedringer: SEO-optimering og UX-designer-guiden.
Fra analyse til handling
En målgruppeanalyse giver dig ikke kun en pæn rapport eller et flot diagram. Den skal føre til konkrete beslutninger i din markedsføring, dit salg og din forretning. Når du har styr på, hvem du taler til, kan du begynde at tilpasse dine budskaber, dine kanaler og dit visuelle udtryk.
Oversæt indsigt til kommunikation
Budskaber: Brug målgruppeanalysen til at formulere sætninger, der rammer præcist. En grøn Minerva-zone reagerer bedre på “bæredygtighed” end på “billigst i byen”.
Tone of voice: En ung målgruppe vil ofte have et uformelt sprog, emojis og humor, mens B2B-ledere forventer et professionelt, dataunderstøttet sprog.
Visuel identitet: Farver, billeder og typografi skal matche målgruppens præferencer. 👉 Se vores branding-guide for at lære, hvordan du designer en visuel identitet, der taler til netop din målgruppe.
Vælg de rigtige kanaler
Din målgruppeanalyse fortæller dig også, hvor du skal kommunikere:
🔹Facebook og Instagram → bredt publikum, gode til storytelling og community.
🔹LinkedIn → oplagt til B2B og professionelle beslutningstagere.
🔹Google Ads & SEO → fanger målgruppen præcis i købsøjeblikket. 👉 Se vores SEO-guide for at lære, hvordan søgeadfærd kan omsættes til trafik og kunder.
🔹E-mail marketing → styrker relationen til de kunder, du allerede har fat i.
Match budskab, sprog og udtryk med branding-guiden, tone-of-voice og dine farver og typografi.
Brug data til at justere
En målgruppeanalyse er ikke statisk. Når du går i gang med at omsætte indsigterne til handling, får du nye datapunkter, som kan bekræfte eller udfordre dine antagelser.
🔹Analyser annonceres resultater i Google Ads eller Meta.
🔹Brug Google Analytics eller et CRM-system til at tracke kunderejsen.
🔹Justér løbende dit fokus, hvis data viser, at et segment performer bedre end forventet.
📌 Kort sagt: En målgruppeanalyse er først værdifuld, når den omsættes til handling. Brug den til at forme dine budskaber, vælge kanaler og justere strategien, så du hele tiden rammer dine kunder – og ikke skyder i blinde.
Fang efterspørgslen, når den opstår, med SEO – og få hjælp til kanalmix i gennem et samarbejde.
Praktiske eksempler
Restaurant Nögen (studiecase):
Ved at analysere segmentere data fra Danmarks statestik fandt vi frem til de mest atraktive målgrupper fandt vi ud af drejede sig om yngre voksne i alderen 25-35 samt kvinder i alderen 40-60 år med fokus på bæredygtighed.
Budskaber om klima og økologi, men også barlivet blev derfor prioriteret i 2 forskellige markedsføring kampagner tilpasset til målgruppen. Dette resulterede en tydeligere brandposition.
MCCreative case:
Hvis du vil se et konkret eksempel på, hvordan jeg arbejder med struktur, UX og synlighed, så kig på Gadekirken casen her – og skriv, hvis du vil drøfte noget lignende for din virksomhed.
Hvis du vil have en hjemmeside, der er bygget til at blive fundet og forstået, kan du kigge nærmere på WordPress hjemmesider hos MCCreative – og så tager vi en uforpligtende snak.
Typiske fejl ved målgruppeanalyse (og hvordan du undgår dem)
Selv den bedste analyse kan falde til jorden, hvis du begår de klassiske fejl. Mange virksomheder (og studerende) går galt i byen på de samme punkter – men heldigvis er der enkle løsninger.
Underbyg antagelser med kvantitativ metode og kvalitativ metode.
Bind analyse og eksekvering sammen via kunderejsen.
Fejl 1. At definere målgruppen for bredt
Mange starter med: “Alle kan have glæde af mit produkt”. Problemet er, at når du prøver at ramme alle, rammer du ingen.
👉 Løsning: Brug SMUK-modellen til at vurdere, om segmentet er stort, målbart, tilgængeligt og profitabelt. Vælg hellere én skarp målgruppe frem for fem løse.
Fejl 2. At stole for meget på egne mavefornemmelser
Det kan føles trygt at stole på intuition, men uden data bliver dine antagelser hurtigt skudt ned.
👉 Løsning: Kombinér interviews, spørgeskemaer og officielle data (fx Danmarks Statistik eller Conzoom).
Fejl 3. At glemme at opdatere analysen
Målgrupper ændrer sig. Nye trends, økonomiske forhold eller teknologi kan gøre en tidligere analyse forældet.
👉 Løsning: Planlæg at revidere analysen mindst én gang om året – eller oftere, hvis du er i en branche med hurtige forandringer (fx tech eller mode).
Fejl 4. At kopiere konkurrenter blindt
Bare fordi konkurrenten målretter sig mod én gruppe, betyder det ikke, at det er den rigtige for dig.
👉 Løsning: Find dine egne styrker og differentier dig. Brug målgruppeanalysen til at opdage huller på markedet, hvor du kan tilbyde noget unikt.
Fejl 5: At glemme koblingen mellem teori og praksist
Bare fordi konkurrenten målretter sig mod én gruppe, betyder det ikke, at det er den rigtige for dig.
👉 Løsning: Find dine egne styrker og differentier dig. Brug målgruppeanalysen til at opdage huller på markedet, hvor du kan tilbyde noget unikt.
Praktiske eksempler på hvordan du finder din målgruppe
Det er ofte lettere at forstå teorien, når man ser den omsat til praksis. Her er tre konkrete eksempler på, hvordan en målgruppeanalyse kan bruges – både i studier og i en rigtig virksomhed.
Restaurant Nögen (studerende case)
Restaurant Nögen er en eksamenscase, hvor vi analyserede deres målgruppe med fokus på bæredygtighed.
🔹Dataindsamling: Vi brugte spørgeskemaer, anmeldelser og desk research.
🔹Segmentering: Primært unge voksne (25–35 år) og modne kvinder (40–60 år) i Aarhus med interesse for klima og økologi.
🔹Personas: Sofie, 28 år, studerende i Aarhus, går op i bæredygtighed og vil gerne spise ude med god samvittighed.
🔹Handling: Budskaber om klimaaftryk og bæredygtig madproduktion blev prioriteret i markedsføringen.
👉 Resultat: En skarpere kommunikation, der ramte målgruppen på værdier fremfor pris.
Murer i Sæby (MCCreative showcase)
I en fiktiv landingpage for Sæby Murer & Facade testede vi, hvordan SEO og målgruppeanalyse kan gå hånd i hånd.
🔹Dataindsamling: Søgeord fra Google, konkurrentanalyser og lokale boligdata.
🔹Segmentering: Husejere 35–65 år i Frederikshavn Kommune, der søger facade- og renoveringsarbejde.
🔹Personas: Bent, 52 år, villaejer i Sæby, ønsker en lokal murer, der kan levere hurtig service til en fair pris.
🔹Handling: Hjemmesiden fremhævede gennemsigtige priser, lokal forankring og hurtig responstid.
👉 Resultat: Landingpagen demonstrerede, hvordan målgruppeindsigt kan bruges til lokal SEO og konvertering.
Hurtig studieanalyse (for studerende)
En klassisk opgave kunne lyde: “Lav en målgruppeanalyse for en ny kaffebar i Randers.”
🔹Dataindsamling: Danmarks Statistik for aldersfordeling + observationer i bymidten.
🔹Segmentering: Unge 18–25 år på videregående uddannelser, der søger billige alternativer til de store kaffekæder.
🔹Personas: Emma, 21 år, markedsføringsøkonom-studerende, drikker dagligt kaffe og vælger caféer med god stemning og fair priser.
🔹Handling: Marketingplanen fokuserer på studierabatter, events og Instagram som primær kanal.
👉 Resultat: En skarp, eksamensvenlig analyse med data + teori, som viser koblingen mellem pensum og praksis.
Se MCCreatives Priser på SEO-optimeret webdesign og Online markedsføring.
Konklusion på Guiden for målgrupper
En målgruppeanalyse er ikke bare teori til eksamen eller et flot dokument i en skuffe. Det er et af de mest kraftfulde værktøjer, du kan bruge – uanset om du driver virksomhed eller er studerende.
Når du tager dig tid til at definere, undersøge og forstå din målgruppe, får du:
🔹Klarhed i dit budskab
🔹Bedre resultater af din markedsføring
🔹En stærkere position på markedet
🔹Og ikke mindst: færre spildte ressourcer
👉 For virksomheder betyder det flere kunder og højere omsætning.
👉 For studerende betyder det bedre opgaver, stærkere eksamensresultater og værktøjer, du kan tage med dig i din karriere.
Hos MCCreative arbejder vi dagligt med at koble teori og praksis: fra at bruge modeller som SMP, SMUK og Minerva til at lave konkrete landingpages, SEO-strategier og brandguides, der virker i den virkelige verden.
📌Klar til at omsætte indsigt til trafik og kunder? Se vores WordPress-løsning og online markedsføring.
Book en uforpligtende samtale ved MCCreative eller se priser på WordPress-hjemmesider.
Vælg WordPress CMS
Uforpligtigende rådgivning om din målgruppe
Udfyld formularen og book et møde – det er gratis og helt uforpligtende.
Hej, jeg hedder Mads – jeg står bag MCCreative og hjælper dig gerne med at komme godt fra start online.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om målgrupper
Hvad betyder målgruppe?
En målgruppe er den specifikke gruppe af personer eller virksomheder, som din markedsføring er rettet mod. Det kan være defineret ud fra alder, geografi, interesser, livsstil eller adfærd.
Hvad er forskellen på målgruppe og segment?
Et segment er en delmængde af markedet, opdelt efter bestemte kriterier (fx alder eller indkomst). En målgruppe er det konkrete segment, du vælger at fokusere din markedsføring på.
Hvordan laver man en målgruppeanalyse?
En målgruppeanalyse laves typisk i seks trin: definér problemet, indsamle data, segmentere markedet, skabe personas, inddrage kundefeedback og løbende teste og optimere.
Hvordan segmenterer man en målgruppe?
Du kan segmentere ud fra fire klassiske kriterier: demografiske (fx alder), geografiske (fx by eller land), psykografiske (fx værdier og livsstil) og adfærdsmæssige (fx købsadfærd eller loyalitet).
Hvilke modeller bruges i målgruppeanalyse?
De mest anvendte modeller er SMP/STP, SMUK, Minerva, Conzoom og Hofstedes kulturteori. De hjælper med at strukturere og prioritere, hvem du skal henvende dig til.
Hvordan vælger man den rigtige målgruppe?
Start bredt med segmentering og brug derefter SMUK-modellen til at vurdere, hvilke grupper der er attraktive – ud fra størrelse, målbarhed, tilgængelighed og konkurrence.
Hvad er en persona i marketing?
En persona er en fiktiv, men realistisk beskrivelse af din ideelle kunde. Den samler viden om alder, baggrund, interesser og udfordringer, så du kan kommunikere mere præcist.
Hvordan bruger man målgruppeanalyse i en eksamensopgave?
Kobl en teoretisk model (fx SMP eller Minerva) sammen med data (fx fra Danmarks Statistik eller spørgeskemaer). På den måde viser du både forståelse for teori og evne til at anvende den i praksis.
Hvad er forskellen på Minerva og Conzoom?
Minerva fokuserer på værdier og livsstil (fx grøn, blå, rosa zoner), mens Conzoom er en mere detaljeret segmenteringsmodel med 9 grupper og 39 undersegmenter baseret på demografi, boligforhold og økonomi.
Hvor ofte bør man opdatere en målgruppeanalyse?
Mindst én gang årligt – eller oftere, hvis din branche ændrer sig hurtigt (fx tech eller mode).