Generelt
MCCreative samarbejder primært med virksomheder og selvstændige. Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms, medmindre andet er aftalt.
Ved levering af tekst, billeder eller andet materiale bekræfter kunden at have rettighederne hertil og forpligter sig til at holde MCCreative skadesløs for krav fra tredjepart.
Kunden er ansvarlig for at gennemgå og godkende alt materiale – herunder kontaktoplysninger, navne og billeder – inden lancering.
Medmindre andet er aftalt, forbeholder MCCreative sig retten til at anvende færdigproducerede materialer og løsninger i egen portefølje og markedsføring.
Fakturering og betaling
Website- og kampagneprojekter faktureres typisk i to rater:
Første halvdel faktureres ved opstart og arbejdet igangsættes herefter.
Anden halvdel faktureres ved overdragelse eller live-lancering.
Hvis projektet bliver unødigt forsinket på grund af manglende respons fra kunden, forbeholder MCCreative sig retten til at fremsende slutfaktura senest tre måneder efter første designpræsentation – eller én måned efter, hvis kunden ikke reagerer på henvendelser.
Tilbud
Fremsendte tilbud er gyldige i 60 dage fra dato, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Manglende betaling
Ved manglende betaling sendes op til tre rykkere med et gebyr på 100 kr. pr. stk. Herefter overgår kravet til inkasso. Kundens projektdata og backup slettes 3 måneder efter sidste rettidige betalingsfrist.
Fortrydelsesret
MCCreatives produkter og ydelser er skræddersyede og specialfremstillede. Derfor frafalder den almindelige fortrydelsesret ved igangsætning af opgaven.
Kundens øvrige aftaler
Det er kundens ansvar at opsige eksisterende aftaler med tredjepart. MCCreative kan ikke holdes ansvarlig for disse bindinger eller konsekvenser heraf.
Ophavsret
Når det aftalte beløb er betalt, overgår brugsretten til det endelige produkt til kunden. MCCreative bevarer dog ophavsretten til design, komponenter og løsninger udviklet undervejs, medmindre andet er aftalt. MCCreative må genbruge kode, design- og tekstfragmenter i andre projekter.
Ved manglende betaling og samtidig brug af materialet betragtes dette som brud på ophavsretten og vil blive håndteret juridisk
Ansvarsbegrænsning
MCCreative kan ikke gøres ansvarlig for følgende forhold:
- Manglende digitale færdigheder hos kunden.
- Tab af data eller nedetid forårsaget af tredjepart (fx hosting, plugins eller domæneudbyder).
- Skader eller tab opstået ved brug af materiale, kunden selv har leveret.
- Faldende placeringer på søgemaskiner eller manglende resultater af marketingindsatser.
- Hacking eller sikkerhedsbrud – medmindre MCCreative er ansvarlig for en aktiv driftsovervågning.
- Juridiske forhold, fx cookiepolitik og persondatapolitik – her henvises til fagkyndig rådgivning.
Eventuelle erstatningskrav kan aldrig overstige det samlede beløb betalt til MCCreative de seneste seks måneder.
Force Majeure
MCCreative kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket levering som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder sygdom, strømudfald, tekniske fejl, nedbrud hos tredjepart eller lignende.
Kontaktoplysninger
MCCreative
v/ Mads Fischer Clausen
Niels Ebbesens Gade 5, 1th, 8900 Randers C
Tlf: +4530358650
info@mccreative.dk
CVR: 44757761
www.mccreative.dk

