Jeg slog op i stikordsregisteret i grundbogen fra min uddannelse. Omkring 800 sider om markedsføring.
Iværksætter står der ikke. Iværksætteri står der ikke.
Der, hvor ordene skulle have stået alfabetisk, står der job.
Det er ikke en anklage mod bogen. Et stikordsregister er redaktionens egen liste over, hvad bogen behandler som emne — og den er grundig om alt det, den dækker: segmentering, positionering, prissætning, konkurrentanalyse. Jeg har haft glæde af den, og jeg bruger den stadig.
Men registeret røber, hvad bogen går ud fra: at virksomheden allerede findes, og at din opgave er at markedsføre den. Ikke at du selv kunne bygge den.
Og så står der job.
Sådan er meget af det, vi lærer, skruet sammen. Vi bliver dygtige til at træde ind i rammer, andre har sat. Vi bliver sjældnere spurgt, om vi kunne sætte vores egne.
Hvad jeg så i august
Jeg stod foran tre hold HHX-elever på Dania i august. Øvelsen var enkel: find et problem, du selv er irriteret over. Byg en løsning. Pitch den.
En elev byggede en fungerende app på tyve minutter. Han kan ikke kode.
Det mest bemærkelsesværdige hørte jeg først bagefter. Over kaffen på personalekontoret nævnte en, at det ene hold ellers havde været larmende og svært at holde på gennem de andre workshops den dag. Hos mig faldt de til ro efter fem minutter.
Jeg tror ikke, det var mig. Det var opgaven. Den handlede om noget, de selv havde valgt.
Børnene har allerede svaret
Tænketanken Mandag Morgen har spurgt 1.472 børn fra 4. til 10. klasse, hvad der motiverer dem i skolen. Svarene peger samme vej, som rummet gjorde den dag:
- 67 % vil gerne selv vælge, hvad de arbejder med. 3 % vil have mindre af det.
- 8 % ønsker mere tavleundervisning. 36 % ønsker mindre.
- 22 % kan ikke se, hvad det, de lærer, skal bruges til.
- Kun 24 % oplever, at undervisningen for det meste giver dem lyst til at lære mere.
Det er ikke en efterlysning af mindre skole. Det er en efterlysning af undervisning, man kan se en mening med — og en reel andel i, hvad der bliver arbejdet med.
Rapporten er tydelig på ét punkt mere: børnene beder ikke om grænseløs frihed. De beder om tydelige valgmuligheder inden for klare rammer. Uden rammen bliver medbestemmelsen uoverskuelig.
Hvorfor det er anderledes nu
Indvendingen mod at give unge friere opgaver har altid været den samme: de kan jo ikke bygge noget endnu. Først skal de lære det.
Den indvending er blevet svagere, end den har været i årtier.
En idé kan i dag blive til noget, man kan røre ved, samme dag. Der har aldrig været flere nicher at dyrke, og aldrig været lettere at finde andre, der arbejder med det samme. Værktøjerne, der før krævede et bureau eller en udvikler, ligger nu åbne — og AI har sænket barrieren for at komme fra tanke til noget virkeligt så meget, at afstanden mellem jeg har en idé og jeg har lavet noget kan måles i minutter.
Det ændrer, hvad der er realistisk at bede en 16-årig om.
Det er ikke et argument for fri leg
Det ville være en dårlig konklusion, og det er ikke den, jeg drager.
Det er et argument for at give dem værktøjerne — design, kommunikation, salg, teknik — og lade dem bruge dem på noget, de selv forstår. Disciplinerne er, hvad de er. Segmentering er ikke spændende i sig selv. Men koblet på noget, man faktisk brænder for, holder de op med at være abstrakte og bliver noget, man kan bruge.
De unge bruger i forvejen timer på sociale medier. Forskellen mellem at forbruge dem og at producere til dem er ikke talent. Det er, om nogen har vist dem, hvordan man gør, og givet dem en grund.
Det var også sådan, jeg selv begyndte at holde af min uddannelse. Ikke fordi marketing pludselig blev interessant, men fordi jeg kunne bruge den på noget, jeg gerne ville. Jo bedre jeg blev, jo flere muligheder kunne jeg gribe, når de dukkede op omkring mig.
Iværksætteri hører til tidligere i uddannelsen
Ikke som et valgfag for dem, der allerede ved, at de vil starte noget. Som en almindelig del af at forstå verden.
Forretningsforståelse er ikke et specialiseret emne. Det er en måde at se på, hvordan værdi opstår mellem mennesker: nogen har et problem, nogen kan løse det, og der skal være en grund til at vælge netop den løsning. Den forståelse gør dig ikke nødvendigvis til iværksætter. Den gør dig til en bedre medarbejder, en bedre kollega og en mere myndig borger.
Vi venter typisk med at introducere den, til folk er tyve. Til den tid har mange allerede lært, at deres opgave er at udfylde en rolle, nogen andre har defineret.
Får de unge ikke den kobling tidligere, mister vi ikke bare deres opmærksomhed i timen. Vi mister de idéer, de aldrig kom til at handle på — og de bliver ikke talt op nogen steder, fordi ingen ved, de fandtes.
Hvad jeg mener, der skal tilføjes
Jeg vil ikke rive noget ned. Jeg har haft glæde af min uddannelse, og jeg står midt i systemet frem for uden for det.
Men der mangler noget, som ikke er svært at tilføje: at unge tidligt får lov at finde et problem, de selv er irriteret over, bygge noget, der løser det, og fortælle andre om det. Det kræver ikke en reform. Det kræver en øvelse, en ramme og en voksen, der tør give slip på, hvad resultatet skal blive.
Jeg har set, hvad der sker i det rum. Det er derfor, jeg bliver ved med at holde de dage.
Arbejder du med unge og uddannelse, hører jeg gerne, hvad du oplever. Og vil du se, hvordan jeg gør det i praksis, kan du læse om mine foredrag og workshops her.